accommodation Alonnisos accommodation Sporades Greece Alonisos Allonisos Greece accommodation alonnisos accommodation Greece Alonissos accommodation Accommodation North Sporades Alonnisosς Elias house house for rent National Sea Park of Alonnisos and northern Sporades  vacations in Alonnisos Rousoum Gialos Patitiri Votsi Steni Vala Kalamakia lobster with spagetti spageti Agios Dimitrios magnificent beaches all year vacations Volos Tourism Hotel hostel φιλοξενία traditional Guest house greek hospitality traditional stone house rent appartments  friendliness service rooms comfortable rooms family vacations kakavia fish soup fouskakia monachus - monachus monahus - monahus greek mediterranean seal chamalia greek cheese pie of alonnisos Palia Alonnisos Παλιά Αλόννησος alond cakes. Bente Keller Helias Tsoukanas Gallery 5 quality comfort air condition touristic resorts betiful beaches deep blue sea sunshine Greece Grecia accommodation Alonnisos
 
 

Alonnisos er en smuk, grøn ø beliggende i det nordvestlige hjørne af Det Ægæiske Hav cirka 40 sømil fra fastlandet. Den tilhører øgruppen De nordlige Sporader som geologisk set er sammenhængende med halvøen Pilion, men med et stort undersøisk område. Alonnissos er en aflang ø cirka 20 km lang og 3-4 km bred på det bredeste område. Øen har en storslående og mangfoldig natur, der gør stort indtryk på de fleste besøgende.

Det første indtryk af Alonnisos kontrastfyldte natur får du allerede, når båden nærmer sig øen. Det sydvestlige forbjerg rejser sig brat af havet i stejle klippeformationer op til 300 meter, men snart kommer en lille landsby til syne på toppen af de bløde, grønne bakker, der gemmer sig bag forbjerget. Denne landsby (Palia Alonnisos) er øens gamle hovedstad og blev i sin tid bygget på dette høje sted for at beskytte indbyggerne imod angreb fra pirater.
Efter endnu et kvarters rejse langs den smukke skærgård dekoreret med pinjeskov, ankommer du til øens havneby, Patitiri. Havnen er beliggende i en malerisk, lille bugt med smaragdgrønt, rent vand og omkranset af okkergule stejle klipper. Området bag havnen er tæt bebygget, og bebyggelsen fortsætter ned til nabobugten, Rousoum og videre til fiskerlejet, Votsi.
Foruden disse landsbyer (Palia Alonnisos, Patitiri og Votsi) er der to fiskerlejer længere op ad kysten. Det første er Steni Vala (over land 10 km fra Patitiri) - et charmerende lille fiskerleje og hjemsted for mange sejlbåde, da det er sidste mulighed for at proviantere, før turen går ud til de ubeboede øer i området. Som den sidste lille bebyggelse op langs kysten ligger Kalamakia, som består af lidt bebyggelse og en lille havn.
På Alonnisos er der mange muligheder for at bade i det krystalklare vand ved en af øens utallige bugte. Den ene strand er smukkere end den anden, og de er alle meget forskellige.
Øens farverige og dramatiske klippeformationer og den utrolige variation i vegetationen gør øen til et sted for naturelskere. Blot det at nyde de fantastiske udsigtspunkter eller at indsnuse alle de duftende krydderurter, som øen er rig på, er en oplevelse i sig selv.
Der er gode muligheder for at vandre på Alonnisos, da mange af de gamle æsel-transportruter er blevet åbnet, og de fleste områder på øen er let tilgængelige med toppe op til 476 m.o.h. Det er en god ide at anskaffe sig Alonnisos til Fods, hvis du er interesseret i at vandre.

På vores hjemmeside www.bentekeller.gr kan du se bøgerne Alonnisos til Fods og The Alonnisos Guide og bestille dem online.



 

     
site created & hosted by